Vi tilbyder en certificeret efteruddannelse med vægt på terapi og behandling med hest og natur. Her lærer du at anvende heste og naturen som hjælpere i dit terapeutiske, pædagogiske arbejde med mennesker.

Vores tilgang til behandling med hest og natur, kombineres med hver enkelt kursists faglige udgangspunkt og erfaring. Uddannelsen er primært oplevelses-orienteret og har fokus på praksis. Denne praksis bygger på teori om hjerne, nervesystem og traumebehandling – samt kendskab til hestens natur.

Heling af stress og traumer indgår som en væsentlig del af efteruddannelsen. Traumer medfører tab af forbindelse til os selv, til andre, til verden omkring os, til jorden og universet.
Kontakt med hest og natur kan være en vej tilbage til os selv, til vores fineste og mest oprigtige kvaliteter. Hesten er en fremragende helbreder, vi har erfaret at i specielle rammer, kan vi sammen udvikle disse evner og få dem til at vokse hos hest og menneske.

Forbindelsen til os selv, og forståelsen af vores eget nervesystem er grundlaget i uddannelsen. Vi anvender meditation, mindfulness og sanseøvelser til at skabe nærvær i arbejdet med hest og klient.

Natur, hest og meditation åbner hjertet og kan hele krop og sjæl.

Uddannelsesforløb, 8 x 2 dage

Kontakt med hest og natur kan være en vej tilbage til os selv, til vores fineste og mest oprigtige kvaliteter.

  • Kontakt er gennemgående tema i hele efteruddannelsen.
    Vi starter med os selv, vores forståelse af nervesystemet, kontakten med kroppen og forbindelsen til hesten. I samarbejde med hesten afbalancerer vi vores eget – og hestens nervesystem.
    Der undervises i nervesystem – balance og ubalance – stress og traumereaktioner.
    Vi indfører meditative øvelser, der laves med og uden hest.

  • Vi starter en udviklingsproces mellem vores faglige/personlige kvaliteter og heste/naturterapi.
    Mange praktiske og meditative øvelser med hest i naturen. Vi arbejder primært parvis med hest i trekanten: hest, terapeut klient. Vi arbejder med den indre og den ydre natur.

  • I dette modul arbejder vi med hesten i fokus og praktiske øvelser.
    Samarbejde, håndtering og kommunikation. Kontakt, leg, kropssprog (hestens og vores eget), hestens dæmpende signaler.
    Hestevelfærd  - hvad er det og hvordan passer vi godt på vores heste?

  • Der undervises i kroppens reaktion på traumer og stress.
    Vi kombinerer Somatic Experience (SE terapi) med heste- og naturterapi.
    ”I SE terapi støtter terapeuten kroppens naturlige evne til at hele traumer. Det sker via en nænsom sanseproces, hvor opmærksomheden på kropsfornemmelser hjælper nervesystemets selvregulerende kræfter.”
    Øvelser hvor hesten og naturen er hjælpere i helingen af traumer og stressreaktioner.
    Mindfulness og Qi Gong indgår som en del af kurset.

  • I dette modul vælger vi hver især en problemstilling, som vi omskriver til en heste- og natur terapi session.
    Vi får øvet os som både terapeut og klient. Derudover supervision på jeres igangværende klientforløb.

  • Det overordnede formål med disse moduler er en fordybelse i kontakten indad/det indre rum og en dybere kontakt med naturen. Dels for at vi kan lære os selv bedre at kende, dels for at vi kan få mulighed for at samle energi, blive opladet. Finde steder i en travl hverdag, hvor vi har fuldkommen ro.
    En hvilen i det indre rum giver en langt bedre kontakt til det ydre - vi kan via kroppen være tilstede sansemæssigt, og dermed kontakte hesten, naturen og andre mennesker på en oprigtig måde.
    Disse to moduler, ligger vægten på naturterapi, mindfulness, Qi Gong og kontakten med hesten.

  • I dette modul vil vi opsamle læring og erfaring med hesten som samarbejdspartner. Der vil være supervision på samarbejdet med hest og klient.

  • Tidligt i uddannelsesforløbet finder I øve-klienter og afslutter med en beskrivelse/opgave omkring dette forløb. Evaluering vil være en ekstra dag, hvor vi afslutter og evaluerer opgaven, samt udleverer et certifikat med beskrivelse af indholdet i uddannelsen.

Anbefalinger fra tidligere deltagere

Den certificerede efteruddannelse er adgangsgivende til optagelse i Rideterapeutforeningen, såfremt man opfylder foreningens krav om faglig relevant uddannelse med mennesker. Dette skal være på bachelorniveau eller højere.

Se mere på rideterapeutforeningen.dk

Datoer for efteruddannelse i heste og naturterapi

Nyt hold starter Maj 2025

  • Modul 1 : fred./lørd. d. 16/17 maj.

  • Modul 2 : fred./lørd. d. 27/28 juni.

  • Modul 3 : fred/lørd. d. 15/16 august.

  • Modul 4 : fred./lørd. d. 12/13 september.

  • Modul 5 : fred./lørd. d. 03/04 oktober.

  • Modul 6 : fred./lørd. d. 14/15 november

2026

  • Modul 7 : fred./lørd. d. 23/24 januar.

  • Modul 8 : fred.lørd. d. 20/21 februar.

  • Evaluering : lørdag d. 14 marts.

Alle fredage starter kurset kl. 13.30 og slutter ca. 20.00 efter aftensmaden.
Alle lørdage starter vi kl. 09.30 og slutter 15.30.

Natur, hest og meditation åbner hjertet og kan hele krop og sjæl

Pris

40.000 kr. Depositum 5.000 kr betales ved tilmelding, restbeløb betales senest 14 dage før uddannelsesstart.
Det vil være muligt at opdele uddannelsespris i to rater (kontakt Gerd Weber)
Prisen er inklusiv fuld forplejning, men uden overnatning.

Betaling til konto Danske Bank reg.nr. 0573 kontonr. 3512125247

Tilmelding og info

Kontakt Gerd Weber på nedenstående mail eller telefonnummer. Alternativt kan du udfylde og indsende vores kontaktformular.

Mail: mail@gerdweber.dk
tlf. 2324 8262